logo

  • rss
  • Hjem
  • Bestyrelseskurser
  • FACEBOOK
  • Info om KFO
    • Hvad er KFO?
    • Medlemsskab
      • Forklaring til fakturering
    • Bestyrelsen
    • Vedtægter
  • Politik
    • Madordning
      • KFO’s krav til madordning
    • Kapacitetsproblemer
      • Pladsmangel sender børnehavebørn tidligere på fritidshjem
    • Budget 2011
      • Baggrundsdokumenter
      • Klynger
      • Aktiviteter
  • Medieklip
  • Presse
  • Arrangementer
    • KFO Arrangementer
    • Det sker i bydelene
  • Til medlemmerne
    • Nyhedsbreve
    • Relevante oplysninger
    • Referater fra møder i KFO
  • Kontakt KFO

Rapport: mindre tid til omsorg

annemette | 26. april 2012

Ny rapport fra FOA viser, at der er blevet mindre tid til omsorg og, at der i mange institutioner er en time eller mere med kun en medarbejder på stuerne.

- Skræmmende læsning, lyder det fra Københavns Forældreorganisation, der den 24.april deltog i konference på Christiansborg under overskriften: Mere tid til børnene, hvor rapporten blev fremlagt.

Konferencen var indkaldt af FOA, som organiserer en stor del af det pædagogiske personale og på konferencen deltog både pædagoger, medhjælpere og forældre fra hele landet.

Læs hele rapporten her

Kategorier
Nyheder

Nyhedsbrev nr.2 marts 2012

annemette | 5. april 2012

Må institutionerne bede forældre holde deres børn hjemme 1.maj?

Må institutionerne holde ferielukket selvom ferielukningen er afskaffet?

Læs KFOs nyhedsbrev og få svarene og hør mere om KFOs generalforsamling.

Nyhedsbrev 2 KFO marts 2012

Kategorier
Nyheder

Fup eller Fakta om lukkedage

annemette |

KFO har udarbejdet en ny revideret oversigt over reglerne for lukkedage

Fup eller fakta om lukkedage marts 2012

Kategorier
Nyheder

Nye retningslinjer - sommerferielukning

annemette | 30. marts 2012

Sommerferielukningen er afskaffet, men flere institutioner meddeler forældrene at de fastholder lukningen - den går ikke!

Se her forvaltningens informationsbrev til forældre:

Infobrev til forældre om lukkedage

Kategorier
Nyheder

Beretning og årsplan for KFO

annemette |

Torsdag den 29.marts afholdt Københavns Forældreorganisation ordinær generalforsamling. Her blev året der er gået diskuteret og planer for det kommende år vedtaget.

KFO har igennem det sidste år arbejdet med rigtig mange spændende emner; lukkedage, sommerferielukning, fritidshjemmenes fremtid, klyngestrukturen og kvalitet er noget af det der har fyldt mest.

Det kommende år vil organisationen fortsætte fokus på kvalitet og forældreinddragelse, lukkedage samt have fokus på madvalg i efteråret og begynde overvejelserne hvordan børnene kommer på dagsordnen ved kommunalvalget  2013.

KFO skal også styrkes, som organisation, så generalforsamlingen besluttede at arbejde for at få flere aktive forældre med i KFO og fortsætte udviklingen med et stærkt sekretariat.

Se beretning og årsplan her:

Beretning for KFOs arbejde i 2011/12

Plan for KFOs arbejde 2012

Generalforsamlingen valgte også en ny bestyrelse:

Nina Reffstrup

Iben Thaaard

Susan Jørgensen

Juliana Rodrigues Andersen

Camilla Panting

Jakob Lindahl

Suppleant:

Ida Maja Thorborg

Kategorier
Nyheder

Kom til oplæg om forældreindragelse 29.marts

annemette | 27. marts 2012

Oplæg om Forældreinddragelse og forældresamarbejde

Søren Smidt UCC - medlem af Pædagogisk Kvalitetsudvalg i Københavns Kommunes - holder oplæg om samarbejde mellem forældre og personale i daginstitutioner ud fra det perspektiv, at forældre er partnere og ikke forbrugere i forhold til deres børns daginstitution.
Hvordan kan forældre inddrages mere i daginstitutionernes hverdag så det kommer børnene til gode? Hvad kan forældre bidrage med? Hvilke mulige konfliktpunkter ligger der i samarbejdet mellem pædagoger og forældre? Hvad kendetegner det gode samarbejde?
Til slut lægges op til udarbejdelse et forslag til kvalitetsudvalget om et projekt med erfaringer med samarbejde og forældreinddragelse, som kunne give inspiration til forældrene og institutionerne i København.

Herefter går vi over til ordinær generalforsamling

Det foregår den 29.marts kl.19.30-21.30. Heerupsalen, Kulturstationen, Frode Jakobsens Plads 4, 1. 2720 Vanløse

Se hele invitationen til oplæg og generalforsamling her

Kategorier
Nyheder

Nyhedsbrev

annemette | 24. marts 2012

Tvungen ferie er fortid! Stor sejr for de københavnske forældre og børn – tillykke til os!

Den forhadte sommerferielukning blev en sen nattetime afskaffet, da de Københavnske politikere forhandlede aftale på plads om bugetoverskuddet.

Se hele nyhedsbrevet her

Kategorier
Nyheder

Sommerferielukning afskaffet

annemette |

Den forhadte sommerferielukning blev en sen nattetime i går afskaffet, da de Københavnske politikere forhandlede aftale på plads om bugetoverskuddet.

- Det er en kæmpe sejr for de københavnske børnefamilier. KFOs undersøgelse i 2011 viste, at hver 6 familie i København ikke kunne holde sommerferie sammen. Med aftalen her har familier igen mulighed for selv at planlægge ferien og ingen børn skal i nødpasning. Vi er rigtig glade for at politikerne har lyttet til forældrene og det pædagogiske personale. Det er godt at mærke at København har politikere, der har mod til at ændre til at lave om på en dårlig beslutning, siger Nina Reffstrup fra KFO.

Læs mere om afskaffelsen af sommerferielukning:

Berlingske om lukkeuger

Politiken: forældre undgår tvangsferie

P4: Kbh. bruger 300 millioner på skoler

DR: København dropper lukkeuger

TV2: Afskaffer lukkeuger

BT

Fra BUPL

Se aftaleteksten her

Pressemeddelelse fra LFS, BUPL, KFO

Kategorier
Nyheder

Giv pengene til børnene

annemette | 15. marts 2012

Giv pengene til børnene – afskaf den tvungne ferielukning

Pressemeddelelse


Københavns kommune ser ud til at gå ud af året med stort overskud på budgetterne – giv nogle af pengene tilbage til børnene, lyder det fra Københavns Forældreorganisation


- Igennem mange, mange år har forældrene kæmpet mod nedskæringer. Nedskæringer, som har ramt børnene hårdt og sænket niveauet i byens institutioner til et minimum. Mange institutioner kæmper med at få hverdagen til at hænge sammen og  det ville klæde politikerne at rette op på området, siger Nina Reffstrup fra Københavns Forældreorganisation (KFO).


Et generelt boost af budgetterne vil gøre godt, men også ”små billige” forslag som for eksempel at  afskaffe de meget udskældte lukkeuger i sommerferien, vil hjælpe forældre i en hårdt presset hverdag. Lukkeugerne blev vedtaget sidste år og mange forældre har oplevet dem som en stor belastning. Hver 6. familie i København meddelte, at de ikke har kunne holde ferie sammen og på mange arbejdspladser har det været meget problematisk at planlægge ferie, når  personalets ferie nu er dikteret af kommunen.


- Helt generelt har børneområdet lidt meget – både kommunens almindelige institutioner, men også kommunens specialbørn lider flere steder under et  niveau, som vi ikke kan være bekendt. Kommunen har overskud blandt andet fordi der har været så meget fokus på at holde budgetterne. De skal selvfølgelig overholdes, men når forsigtighed bliver til et spareprojekt, så må vi råbe op. Vi vil gerne bede Økonomiforvaltningen undersøge, hvordan overskuddet kan blive så stort i sparetider , siger Nina Reffstrup fra KFO.


KFO appellerer til, at politikerne har mod til at investere i byens fremtid, i de små borgere der ikke selv kan råbe op – nemlig børnene.


- Vi håber, at politikerne bruger pengene på børnene og ikke placere hele overskuddet i anlæg, , lyder det fra KFO.

Yderligere oplysninger kontakt Nina Reffstrup: 2086 0878 eller Anne Mette Carlsen: 2984 7821

Kategorier
Nyheder

Invitation til generalforsamling

annemette | 13. marts 2012

KFO afholder generalforsamling den 29.marts kl.19.30-21.30. Heerupsalen, Kulturstationen, Frode Jakobsens Plads 4, 1. 2720 Vanløse

Aftenen starter med oplæg - Forældreinddragelse og forældresamarbejde

Søren Smidt UCC - medlem af Pædagogisk Kvalitetsudvalg i Københavns Kommunes - holder oplæg om samarbejde mellem forældre og personale i daginstitutioner ud fra det perspektiv, at forældre er partnere og ikke forbrugere i forhold til deres børns daginstitution.
Hvordan kan forældre inddrages mere i daginstitutionernes hverdag så det kommer børnene til gode? Hvad kan forældre bidrage med? Hvilke mulige konfliktpunkter ligger der i samarbejdet mellem pædagoger og forældre? Hvad kendetegner det gode samarbejde?
Til slut lægges op til udarbejdelse et forslag til kvalitetsudvalget om et projekt med erfaringer med samarbejde og forældreinddragelse, som kunne give inspiration til forældrene og institutionerne i København.

Herefter går vi over til ordinær generalforsamling - Se hele invitationen til generalforsamlingen her

Kategorier
Nyheder

« Previous Entries

MEDLEMSSERVICE

Kontortider i KFO:
Mandag 8.30-14:00
Tirsdag 8.30-14:00
Onsdag 14.30-17.30
Torsdag 8:30-15:30
Fredag 8:30-15:30

Telefonnummeret er 29 84 78 21 eller 60 19 00 80 og alle opkald angående kontingent og andre praktiske og politisk ting er velkomne.

Støt KFO på Facebook

INDMELDELSE

Er din institution medlem af KFO?
KFO forholder sig til alt, hvad der har børnepolitisk relevans på institutionsområdet i København. Vi blander os selv i debatten, tager initiativ og koordinerer aktioner.
Tilmeld dig for at støtte og deltage i KFO's arbejde.

NYHEDSBREV / SMS-kæde

Vil du holdes ajour, så tilmeld dig vores nyhedsbrev, som udkommer ca. en gang om måneden, eller når der er behov for det.
Du kan også tilmelde dig vores SMS-kæde, og modtage bydelsspecifikke sms'er i akutte situationer.

Tryk her for at framelde dig de to services igen

rss RSS Kommentarer valid xhtml 1.1 design by jide powered by Wordpress get firefox